Købere og sælgere har indtil nu haft svært ved at begrænse risikoen for tab ved skjulte fejl og mangler i erhvervsejendomme.
Sælger vil helst sælge ejendommen som beset, mens køber vil have en langvarig beskyttelse mod dyre, uforudsete reparationer, der forringer investeringen.
WTW har taget udfordringen op og hentet inspiration i det private boligmarked, hvor ansvaret for skjulte fejl og mangler reguleres med en tilstandsrapport og en ejerskifteforsikring.
Vi har taget de bedste elementer fra det private boligmarked og tilført nye for at skabe Ejerskifte Pro, der er skræddersyet til køb og salg af erhvervsejendomme.
Ejerskifte Pro giver køber en langvarig beskyttelse mod kostbare, uforudsete reparationer, mens sælger får en effektiv beskyttelse af salgsprovenuet mod krav, der ofte opstår ganske lang tid efter transaktionstidspunktet.